Hvad skal smides ud?

Langt de fleste, der går i stå i en oprydning, gør det ikke, fordi de ikke kan bære at skille sig af med noget. De gør det, fordi hver enkelt genstand kræver en selvstændig overvejelse, og fordi der ikke er truffet en beslutning om, hvor tingene skal hen bagefter.

Løsningen er at arbejde med tre kategorier i stedet for at vurdere ting én for én: gem altid, ud med det samme, og vent. Når en genstand er placeret i en kategori, er beslutningen truffet på forhånd.

Gem altid

Nogle ting bør aldrig ryge ud i en oprydning, uanset hvor godt det går. Det er næsten udelukkende papirer og dokumentation, og det er også dem, folk oftest fortryder at have smidt væk.

• Skøder, lejekontrakter, ansættelseskontrakter og testamente.
• Årsopgørelser og dokumentation for indkomst og fradrag.
• Garantibeviser og kvitteringer på større køb, så længe garantien løber.
• Helbredsoplysninger, vaccinationskort og dokumentation for behandling.
• Vielsesattest, dåbsattest og andre personlige attester.
• Byggetegninger, tilstandsrapporter og dokumentation for arbejde udført på boligen.
• Manualer til apparater, du stadig ejer — de fleste findes dog online i stedet.

Ud med det samme

Her kræves ingen overvejelse. Kan du placere en genstand på denne liste, er beslutningen taget, og du kan gå videre til den næste.

• Udløbne madvarer, kosmetik og medicin. Medicin afleveres på apoteket, ikke i skraldespanden.
• Ting der er gået i stykker, og som du ikke har repareret inden for det seneste år.
• Dubletter ud over det, du reelt bruger samtidig. Tre dåseåbnere, fire saltkværne.
• Tøj der ikke passer, kradser eller kræver strygning, du aldrig laver.
• Kabler og opladere, der ikke passer til noget, du ejer nu.
• Plastikbøtter uden matchende låg og låg uden bøtter.
• Reklamer, gamle kvitteringer uden garanti og manualer til apparater, du ikke længere har.
• Prøver, gaver og gratisting, du aldrig har taget i brug.

Vent

Den tredje kategori er den vigtigste, fordi den fjerner presset. Ting, der hører hjemme her, skal ikke besluttes nu — de skal sættes til side og tages op igen senere.

• Fotos, breve, dagbøger og børnenes tegninger. Tages altid til sidst i et forløb.
• Arvestykker og ting med tilknytning til afdøde. Der er ingen frist.
• Sæsonudstyr, du ikke har brugt i år, men som du har en konkret plan for næste sæson.
• Hobbymaterialer, hvis hobbyen ligger stille i en periode.
• Ting, der tilhører andre i husstanden. De beslutter selv.
• Babyudstyr, hvis familieplanerne ikke er afklaret.

Hvor tingene skal hen

Udsmidning er ikke det samme som skraldespanden. Danske kommuner har forskellige ordninger, men strukturen er den samme, og en del af det, der ryger ud, må ikke i restaffaldet.

Bor du til leje i en etageejendom, er storskrald ofte en fælles ordning i gården med faste afhentningsdage. I parcelhuskvarterer er det typisk bestilt afhentning eller egen kørsel til genbrugspladsen. Kommunens hjemmeside er det eneste sted, hvor det står korrekt for netop din adresse.

Salg eller foræring?

Salg lyder fornuftigt og er ofte en fælde. En annonce, beskeder, aftaler om afhentning og en pris på 150 kroner koster typisk mere tid, end beløbet er værd, og imens står tingen i entréen. Regn med, at salg kun kan betale sig ved genstande over cirka 500 kroner, eller hvor der er et etableret marked — cykler, møbler af kendte mærker, elektronik af nyere dato.

1. 01Vurdér realistisk, hvad tingen kan sælges for på DBA lige nu — ikke hvad den kostede.
2. 02Er beløbet under et par hundrede kroner, gives den væk med det samme.
3. 03Er den sat til salg, sættes samtidig en frist på en måned i kalenderen.
4. 04Når fristen udløber, køres den til genbrugsbutikken uden ny overvejelse.